DANSK -- Manlio Dinucci -- « KRIGSKUNST » -- EU i Pentagons atomstrategi

« KRIGSKUNST »

EU i Pentagons atomstrategi

af Manlio Dinucci

ENGLISH ESPAÑOL FRANÇAIS  ITALIANO NEDERLANDS PORTUGUÊS 

ROMÎNA TURKÇE

Nato forsvarsministrene (Elisabetta Trenta, Femstjernebevægelsen, for Italien og Claus Hjort Frederiksen, for Danmark) var indkaldt i Bruxelles 26. og 27. juni for at godkende den nye "afskrækkelses"strategi over for Rusland, som har været beskyldt for - uden nogen som helst beviser - at have overtrådt INF traktaten. Dybest set betyder det, at de vil rette sig ind efter USA, som ved den definitive udtrædelse af traktaten 2. august forbereder at opstille jordbaserede mellemdistance atommissiler (med en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 km) i Europa, som ligner dem fra 1980'erne (Pershing II og krydsermissiler), som blev fjernet (sammen med Sovjets SS-20'ere) i overensstemmelse med traktaten underskrevet i 1987 af præsidenterne Gorbachev og Reagan.

De store europæiske magter, som er mere og mere splittet inden for EU, omgrupperes i NATO under amerikansk kommando for at støtte deres almindelige strategiske interesser. Ved FN-mødet afviste selvsamme europæiske union - hvoraf 21 af dens 27 medlemmer er en del af Alliancen (som også UK er, selvom de forlader EU) - det russiske forslag om at fastholde INF traktaten. På et spørgsmål af en sådan vigtighed bliver den europæiske offentlige mening bevidst holdt i en tilstand af uvidenhed af deres regeringer og de store medieselskaber. På denne måde bemærker vi ikke den tiltagende fare, som truer os alle - den øgede mulighed for, at vi en dag måske lider under brugen af atomvåben.

Dette bekræftes af det seneste strategiske dokument fra de amerikanske væbnede styrker, Nukleare Operationer (11. juni), skrevet under ledelse af præsidenten for de forenede stabschefer. I betragtning af at "vores atomstyrker giver USA kapacitet til at forfølge vores egne nationale mål", understreger dokumentet, at de må "sprede sig, være fleksible og anvendelige" i forhold til "flere forskellige modstandere, trusler og sammenhænge". Til trods for russiske advarsler om, at brugen af selv atomvåben med lav sprængstyrke ville igangsætte en kædereaktion, som kunne føre til en stor-skala nuklear konflikt, begynder den amerikanske doktrin at orientere sig på basis af et farligt begreb - "fleksibilitet".

Det strategiske dokument bekræfter, at "amerikanske atomstyrker giver os midlerne til at anvende styrker over for en lang række mål ad gangen og med de midler, som bestemmes af præsidenten".  Disse mål (specificerer det samme dokument) er i virkeligheden valgt af efterretningstjenesterne, som evaluerer deres sårbarhed over for et atomangreb og også kalkulerer effekterne af radioaktivt nedfald. Brugen af atomvåben - understreger dokumentet - "kan skabe betingelserne for afgørende resultater. I særdeleshed ville brugen af atomvåben fundamentalt transformere slagets gang ved at skabe de betingelser, som ville gøre det muligt for kommandørerne at vinde konfrontationen".

Atomvåben ville også gøre det muligt for USA at "berolige deres allierede og partnere", som med tillid til disse våben "ville opgive tanken om at eje deres egne atomvåben, og dermed tage del  i USA's mål, som er ikke-spredning".

Dokumentet angiver imidlertid, at det ville gøre det muligt for "USA og visse udvalgte NATO allierede at have fly, der kan bære både atom- og konventionelle våben". Det er en indrømmelse om, at fire lande i EU, som officielt er ikke-atomvåben besiddende - Italien, Tyskland, Belgien, Holland - og også Tyrkiet, med overtrædelse af ikke-spredningsaftalen, ikke blot opbevarer amerikanske atomvåben (B-61 bomber, som fra 2020 vil blive erstattet af de mere destruktive B61-62), men også er parat til at bruge dem i et atomangreb under Pentagons kommando.

Alt dette holdes hemmeligt af vores regeringer og parlamenter, tv og aviser, med den skyldige tavshed hos størstedelen af politikere og journalister, som ikke desto mindre dag efter dag gentager, hvor vigtigt "sikkerhed" er for os italienere og andre europæere i unionen. Den vil åbenbart være garanteret os af den amerikanske opstilling af andre atomvåben.

Manlio Dinucci

il manifesto, 25. Juni 2019

Oversættelse: MV

«DICHIARAZIONE DI FIRENZE»

Per la creazione di un fronte internazionale NATO EXIT in tutti i paesi europei della NATO

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ СРПСКИ  

TUR -- Manlio Dinucci -- Pentagon’un nükleer stratejisinde Avrupa Birliği

Pentagon’un nükleer stratejisinde Avrupa Birliği

yazan Manlio Dinucci

ENGLISH ESPAÑOL FRANÇAIS  ITALIANO NEDERLANDS PORTUGUÊS ROMÎNA

NATO Savunma Bakanları (İtalya - Elisabetta Trenta, Türkiye – Hulusi Akar), kanıt sunulmaksızın İNF anlaşmasını ihlal etmekle suçlanan Rusya’ya karşı yeni « caydırıcı » önlemlerin alınmasını onaylamak üzere 26 ve 27 Haziran tarihlerinde Brüksel’e çağrıldılar. İşin özünde, 2 Ağustos’ta anlaşmadan nihai olarak geri çekilen, Avrupa’da karada konuşlu, 80’li yıllardakine benzer (Pershing II ve seyir füzeleri) ve 1987 yılında devlet başkanları Gorbaçov ve Reagan arasında imzalanan anlaşmayla imha edilen (Sovyetlerin SS-20’leriyle birlikte) orta menzilli (500 ila 5 500 km arası) nükleer füzeler konuşlandırmaya hazırlanan ABD’nin arkasında saf tutacaklardır.

AB içerisinde gittikçe daha çok bölünen Avrupa’nın büyük güçleri, ortak stratejik çıkarlarını desteklemek için ABD komutası altındaki NATO içerisinde yeniden bütünleşmektedirler. Aynı Avrupa Birliği –ki 27 üyesinden 21’i İttifak’a dahildir (AB’den çıkan Birleşik Krallık’ın parçası olduğu gibi)– Birleşmiş Milletler’de, Rusların İNF anlaşmasının muhafazasına yönelik önerisini reddetmiştir. Böylesine önemi bir sorun hakkında Avrupa kamuoyu, hükümetler ve büyük medyalar tarafından kasıtlı olarak bilgisiz bırakılmıştır. Böylece bizi tehdit eden büyüyen tehlikeyi algılayamamaktayız: bir gün nükleer silahların kullanımı noktasına gelmemiz olasılığı artmaktadır.

ABD Genelkurmay birleşik Komitesi Başkanı yönetiminde yazılan, ABD silahlı kuvvetlerinin son stratejik belgesi Nuclear Operations (11 Haziran) bunu teyit etmektedir. « Nükleer kuvvetlerin ABD’ye kendi ulusal hedeflerine ulaşma imkanı sağladığı » aşikar olduğuna göre, belge bu kuvvetlerin « çok çeşitli rakiplere, tehditlere ve bağlamlara » göre « farklı, esnek ve uyarlanabilir » olmaları gerektiğini vurgulamaktadır. Rusya, düşük güce sahip tek bir nükleer silahın kullanımın dahi büyük ölçekte bir nükleer çatışmaya yol açabileceği konusunda uyarıda bulunurken, ABD doktrini tehlikeli bir « esneklik » kavramı temelinde hareket etmektedir.

Nükleer silahlar bunun dışında ABD’ye, bu silahlara güvenerek « ABD’nin nükleer silahların yayılmasının önlenmesi hedeflerine katılarak kendi nükleer silahlarına sahip olmaktan vazgeçen » müttefik ve ortaklarına « güvence verme » imkanı vermektedir.

Bu arada belge « ABD ve seçilmiş bazı NATO müttefiklerinin, nükleer ya da konvansiyonel silahlar taşıyabilecek şekilde çifte yetenekli uçakları muhafaza edeceklerine » işaret etmektedir. Bu şekilde, Avrupa Birliği’nin nükleer silahların yayılmasının önlenmesi anlaşmasını ihlal eden, resmi olarak nükleer olmayan dört ülkesinin –İtalya, Almanya, Belçika, Hollanda– ve Türkiye’nin, sadece ABD nükleer silahlarına (2020 yılından itibaren daha da ölümcül olan B61-21’lerle değiştirilecek olan B61 bombaları) ev sahipliği yaptıklarını değil, ama bunların Pentagon komutası altındaki bir nükleer saldırı sırasında kullanılmaya hazır hale getirildiklerini de kabul etmiş olmaktadır.

Bütün bunlar, bize her gün, « güvenliğin » bizler, yani İtalyanlar ve Birliğin Avrupalıları için ne kadar önemli olduğunu sürekli olarak yineleyen, hükümetler ve parlamentolar, televizyon kanalları ve gazetelerde, siyasetçilerin ezici çoğunluğunun suç ortağı sessizliği içerisinde görmezden gelinmektedir. Bu « güvenlik », bize Avrupa’da başka nükleer silahlar konuşlandıran ABD tarafından temin edilmektedir.

il manifesto,25 Haziran 2019

Manlio Dinucci

Çeviri
Osman Soysal

Kaynak
Il Manifesto (İtalya)/VOLTAİRE İLETİŞİM AĞI

«DICHIARAZIONE DI FIRENZE»

Per la creazione di un fronte internazionale NATO EXIT in tutti i paesi europei della NATO

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ СРПСКИ  

SP – Manlio Dinucci -- «EL ARTE DE LA GUERRA»‎ --La Unión Europea en la estrategia ‎nuclear del Pentágono

 

‎«EL ARTE DE LA GUERRA»‎

La Unión Europea en la estrategia ‎nuclear del Pentágono

por Manlio Dinucci

ENGLISH FRANÇAIS  ITALIANO NEDERLANDS PORTUGUÊS ROMÎNA 

Los ministros de Defensa de los países miembros de la OTAN (Italia, Elisabetta Trenta, M5S, España, Margarita Robles) fueron convocados a Bruselas, el 26 ‎y el 27 de junio, para aprobar las nuevas medidas de «disuasión» contra Rusia, acusada ‎sin pruebas de haber violado el Tratado INF.

En definitiva esos ministros acabarán alineándose ‎detrás de Estados Unidos, país que –después de retirarse definitivamente de ese tratado el 2 de ‎agosto de 2018– ahora prepara el despliegue en Europa de misiles estadounidenses de alcance ‎intermedio (entre 500 y 5 500 kilómetros), similares a los misiles de los años 1980 –Pershing II– ‎que habían sido eliminados, junto a los SS-20 soviéticos precisamente por el Tratado INF firmado ‎en 1987 por los presidentes de la Unión Soviética, Mijaíl Gorbatchev, y de Estados Unidos, Ronald ‎Reagan. ‎

Las principales potencias europeas, cada vez más dividas en el seno de la Unión Europea, se ‎reagrupan en la OTAN –bajo las órdenes de Estados Unidos– para apoyar sus intereses ‎estratégicos comunes. Esa misma Unión Europea, que cuenta entre sus 27 miembros 21 países ‎que son también miembros de la OTAN, ha rechazado en la ONU la proposición rusa de mantener ‎el Tratado INF. Sobre ese tema de gran importancia, los gobiernos y los grandes medios de ‎difusión mantienen deliberadamente a la opinión pública europea en la mayor ignorancia. Razón por la ‎cual los europeos no perciben el creciente peligro en que se encuentran: la posibilidad cada vez ‎mayor de que se llegue un día a recurrir al uso de armamento nuclear. ‎

Eso es lo que confirma el más reciente documento estratégico de las fuerzas armadas de ‎Estados Unidos, Nuclear Operations (dado a conocer el 11 de junio), redactado bajo la dirección ‎del jefe del Estado Mayor Conjunto. Bajo la premisa de que «las fuerzas nucleares proporcionan a ‎Estados Unidos la capacidad de perseguir sus propios objetivos nacionales», ese documento ‎subraya que dichas fuerzas deben ser «diversificadas, flexibles y adaptables» a una «amplia ‎gama de adversarios, de amenazas y de contextos». Aunque Rusia advierte que incluso el uso de ‎una sola arma nuclear de baja potencia iniciaría una reacción en cadena que podría conducir a un ‎conflicto nuclear a gran escala, la doctrina estadounidense está orientándose sobre la base de un ‎peligroso concepto de «flexibilidad». ‎

El mencionado documento estratégico afirma que: «las fuerzas nucleares estadounidenses proporcionan los medios de aplicar la fuerza a una ‎amplia gama de objetivos con tiempos y medios escogidos por las agencias de inteligencia, ‎que evalúan la vulnerabilidad [de esos objetivos] a un ataque nuclear, previendo también ‎los efectos de la lluvia radioactiva.» Según subraya ese documento, el uso de armas nucleares ‎«puede crear las condiciones de resultados decisivos, en particular la utilización de un ‎arma nuclear cambiará fundamentalmente el marco de una batalla creando las ‎condiciones que permiten a los comandantes ganar en el conflicto».

Las armas nucleares permiten además a Estados Unidos «tranquilizar a sus aliados y socios», ‎quienes, confiando en ese armamento, «renuncian a la posesión de sus propias armas nucleares, ‎contribuyendo a los objetivos estadounidenses de no proliferación». ‎

El documento indica sin embargo que «Estados Unidos y algunos de sus aliados seleccionados en ‎el seno de la OTAN conservarán aviones con doble capacidad que puedan transportar armas ‎nucleares o convencionales». Reconoce así que 4 países miembros de la Unión Europea ‎oficialmente no nucleares –Italia, Alemania, Bélgica y los Países Bajos– así como Turquía, están ‎violando el Tratado de No Proliferación, no sólo al acoger en su territorio armas nucleares ‎estadounidenses (las bombas B-61, que a partir de 2020 serán sustituidas por las B61-12, más ‎mortíferas) sino además preparándose para utilizarlas en un posible ataque nuclear bajo las ‎órdenes del Pentágono. ‎

Sobre todo eso mantienen el mayor silencio los gobiernos, los parlamentos, las televisiones y los ‎diarios, además del silencio cómplice de la aplastante mayoría de los políticos y periodistas, ‎quienes en cambio nos repiten cada día lo importante que es la «seguridad» para nosotros, los ‎italianos y los demás europeos miembros de la Unión Europea. Una «seguridad» que ‎Estados Unidos nos garantiza desplegando en Europa más armamento nuclear. ‎

Manlio Dinucci

Fuente
Il Manifesto (Italia)/ Red Voltaire 

«DICHIARAZIONE DI FIRENZE»

Per la creazione di un fronte internazionale NATO EXIT in tutti i paesi europei della NATO

DANSK DEUTSCH ENGLISH ESPAÑOL  FRANÇAIS ITALIANO  NEDERLANDS
PORTUGUÊS ROMÎNA SLOVENSKÝ SVENSKA TÜRKÇE РУССКИЙ СРПСКИ